Her er mit ...
Manden&Kvinden
Mænd og kvinder ikke skabt som de er i dag. Der var kun ét væsen, med en lille krop og hals, hovedet havde to ansigter der vendte i hver sin retning. Det var som om to skabninger var sat sammen i ryggen med deres to køn, og havde fire ben og fire arme. De græske guder var misundelige da de så at et væsen med fire arme kunne udrette mere, altid var årvågent med to modsatte ansigter og derfor ikke kunne angribes bagfra, og de fire ben skulle ikke anstrenge sig så meget for at holde sig oprejst eller gå lange strækninger. Og hvad der var farligere: dette væsen havde to forskellige køn og behøvede ikke andet for at kunne forplante sig på jorden. Så sagde Zeus, den øverste på Olympen: "Jeg har en plan så disse dødelige væsener mister deres styrke." Og med et lyn skar han væsenet i to dele og skabte manden og kvinden. Det fik befolkningstallet i verden til at stige kraftigt, og samtidig blev disse væsener forvirrede og skrøbelige - for nu skulle de igen til at lede efter deres tabte halvdel for at favne den og genvinde deres gamle kraft, evnen til at undgå overfald, udholdenheden ved lange vandringer og slidsomt arbejde. Den omfavnelse, hvor de to kroppe på ny smelter sammen til én, kalder vi sex. Platon.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar